DCOM95 1.3 Produktbemærkninger Senest ændret: 14. september, 1998 DCOM95 indeholder distribueret COM-understøttelse til Microsoft(r) Windows(r) 95. DCOM-protokollen indeholder gennemsigtig understøttelse til pålidelig, sikker og effektiv kommunikation mellem COM-komponenter (Component Object Model), f.eks. ActiveX(r)-objekter, scripts og Java-applets, der er placeret på forskellige maskiner på et LAN, et WAN eller på Internettet. Med DCOM kan programmet distribueres på tværs af placeringer, der er mest fornuftige for dine kunder og for programmet. Yderligere uddybende oplysninger finder du i den tekniske oversigt til DCOM, der er tilgængelig på Microsoft COM-hjemmesiden http://www.microsoft.com/com/. Indhold ======== I. Nye funktioner II. Fejlrettelser III. Kendte problemer IV. Forskelle fra DCOM på Windows NT V. Videredistribution VI. Support & ressourcer VII. Filliste I. Nye funktioner ----------------- Overskrivning af DCOM95 med ældre version ikke tilladt I tidligere versioner af DCOM95 kunne man overskrive en nyere version af DCOM95 med en ældre version af DCOM95. Versionsnumre kontrolleres nu ved installationen, og det er ikke tilladt at installere en ældre version over en nyere version. Med denne ændring undgås problemer med inkompatible versioner af DLL-filer. Understøttelse af procesovervågning med Visual Studio 6.0 Til understøttelse af Visual Studio 6.0 giver DCOM95 overvågningsoplysninger til udviklere for at hjælpe dem med at forstå deres programs virkemåde, ydeevne og struktur. Hvis du bruger Visual Studio Analyzer på en computer, der kører Windows 95, skal du altid bruge denne version af DCOM95. Nyt bibliotek oprettet af installationsprogrammet Installationsprogrammet opretter et bibliotek med navnet DCOM95 under systembiblioteket. Her gemmes slutbrugerlicensaftalen og andre filer. Installationsprogrammet opretter også et underbibliotek til DCOM95 med navnet OLDOLE, hvor sikkerhedskopier af den gamle DCOM95 eller binære OLE-filer placeres. Disse filer gendannes, hvis du senere fjerner DCOM95. COM Internet Services Med COM Internet Services (CIS) kan klienter og servere tilsluttes via Internettet ved at bruge COM. CIS består af * En ny DCOM-protokol, Tunneled TCP * En ny moniker-type, OBJREF-moniker * Et nyt CISCNFG-værktøj For at få CIS-klientunderstøttelse i Windows 95 skal både DCOM95 og DCOMCFG installeres. Brug derefter CISCNFG-værktøjet, som installeres, når du installerer konfigurationsværktøjet DCOM, til at ændre den registreringsnøgle, der definerer, hvilken protokol der skal bruges til fjernprocesser. Angiv følgende i vinduet med kommandoprompten: ciscnfg Hvor er: * rpc for at bruge RPC * http for at bruge HTTP * tcp_http for først at prøve TCP og derefter, hvis der er servertimeout, prøve HTTP. Kommandoen ciscnfg uden argument giver oplysninger om brug. SDK-opdateringer er ikke nødvendige for at bruge protokollen Tunneled TCP. Der er nogle få opdateringer til OBJREF-monikers. CreateObjrefMoniker Opretter en OBJREF-moniker baseret på en pointer til et objekt. WINOLEAPI CreateObjrefMoniker( LPUNKNOWN pUnk, //Pointer til objektet LPMONIKER *ppMk //Adresse på pointer til OBJREF-moniker ); Parametre pUnk Pointer til grænsefladen IUnknown på det objekt, som monikeren skal repræsentere. ppMk Adresse på en pointer til grænsefladen IMoniker på den oprettede OBJREF-moniker. Returværdier Denne funktion understøtter standardreturværdierne E_OUTOFMEMORY og E_UNEXPECTED samt følgende: S_OK OBJREF-monikeren blev oprettet. Bemærkninger Klienter bruger OBJREF-monikers til at hente en arrangeret pointer til et objekt, der kører i serverens adresseområde. Typisk kalder serveren CreateObjrefMoniker for at oprette en OBJREF-moniker og kalder derefter IMoniker::GetDisplayName og frigiver til sidst monikeren. Skærmnavnet til en OBJREF- moniker har formatet: OBJREF:nnnnnnnn Hvor nnnnnnnn er en vilkårlig lang 64-tals kode, der indkapsler objektets maskinplacering, processlutpunkt og grænsefladepointer-id (IPID). Skærmnavnet kan derefter overføres til klienten som tekst. Skærmnavnet kan f.eks. være på en HTML-side, som klienten overfører. Klienten kan overføre skærmnavnet til MkParseDisplayName, som opretter en OBJREF-moniker baseret på skærmnavnet. Et kald til monikerens metode IMoniker::BindToObject henter derefter en arrangeret pointer til den kørende forekomst på serveren. En COM-serverkomponent på en aktiv serverside kan f.eks. oprette en OBJREF-moniker, hente dens skærmnavn og skrive det til det HTML-output, der sendes til klientbrowseren. Et script, der kører på klientsiden, kan bruge skærmnavnet til at få adgang til selve det kørende objekt. Et Visual Basic-script på klientsiden kunne f.eks. gemme skærmnavnet i en variabel med navnet strMyName og medtage denne linje: objMyInstance = GetObject(strMyName) Scriptprogrammet foretager internt kaldene til MkParseDisplayName og IMoniker::BindToObject, og scriptet kan derefter bruge objMyInstance til at henvise direkte til det kørende objekt. Hvis objektet bruger statiske IPID'er, og serverprocessen altid kører på den samme computer med et velkendt slutpunkt, vil skærmnavnet på OBJREF-monikeren altid være det samme. I det tilfælde kan serveren gemme skærmnavnet i stedet for at beregne det, hver gang den modtager en anmodning om objektet. IMoniker - implementering af OBJREF-moniker OBJREF-monikers repræsenterer en henvisning til en objektforekomst, der kører enten lokalt eller fjernt på en server uden for processen. Monikeren identificerer objektforekomsten og den computer, objektet kører på. En OBJREF-moniker ligner på mange måder pointer-moniker, bortset fra at det kørende objekt er uden for processen. En klient kan kalde IMoniker::BindToObject på en OBJREF-moniker og bruge den pointer, den henter, til at få adgang til det kørende objekt, uanset dets placering. En vigtig forskel fra en pointer-moniker er, at skærmnavnet på en OBJREF-moniker kan integreres på en HTML-side, og det kørende objekt, der repræsenteres af monikeren, kan bindes af et klientscript, applet eller ActiveX-objekt. Hvornår bruges den En OBJREF-monikers primære anvendelse er at få adgang til en kørende objektforekomst over Internettet. En aktiv serverside eller en anden måde at generere dynamisk HTML-indhold placerer skærmnavnet på en OBJREF-moniker i en parameter til et applet eller ActiveX-objekt. Appletprogrammets eller objektets kode kalder CreateObjrefMoniker for at oprette en OBJREF-moniker baseret på skærmnavnet, og derefter kaldes IMoniker::BindToObject på den resulterende OBJREF-moniker for at få afgang til den kørende objektforekomst. Den aktive serverside sender derefter en pointer til det kørende objekt tilbage til sidens klient. Bemærkninger IMoniker::BindToObject. For OBJREF-monikers skal parameter pmkToLeft være NULL. Da OBJREF-monikeren repræsenterer et kørende objekt, finder der ingen aktivering sted. Hvis det repræsenterede objekt ikke længere kører, mislykkes BindToObject med E_UNEXPECTED. IMoniker::BindToStorage. Denne metode henter en arrangeret pointer til den anmodede grænseflade på det lager, der indeholder det kørende objekt. Da OBJREF-monikeren repræsenterer et kørende objekt, finder der ingen aktivering sted. Hvis det repræsenterede objekt ikke længere kører, mislykkes BindToStorage med E_UNEXPECTED. IMoniker::Reduce. Denne metode returnerer MK_S_REDUCED_TO_SELF og sender den samme moniker tilbage. IMoniker::ComposeWith. Hvis pmkRight er en anti-moniker, er den returnerede moniker NULL. Hvis pmkRight er sammensat med en anti-moniker som komponenten længst til venstre, er den returnerede moniker den sammensatte med anti-monikeren længst til venstre fjernet. Hvis pmkRight hverken er en anti-moniker eller en sammensat moniker, hvis komponent længst til venstre er en anti-moniker, kontrollerer metoden parameteren fOnlyIfNotGeneric. Hvis den er FALSK, kombinerer metoden de to monikers til en generisk sammensat moniker. Hvis den er SAND, indstiller metoden *ppmkComposite til NULL og returnerer MK_E_NEEDGENERIC. IMoniker::Enum. Denne metode returnerer S_OK og indstiller ppenumMoniker til NULL. IMoniker::IsEqual. Denne metode returnerer S_OK, hvis *pmkOther er en OBJREF-moniker og stierne for begge monikers er identiske (med en sammenligning uden forskel på store og små bogstaver). Ellers returnerer metoden S_FALSE. IMoniker::Hash. Denne metode beregner en hash-værdi for monikeren. IMoniker::IsRunning. Da OBJREF-monikers repræsenterer en kørende objektforekomst, returnerer denne metode SAND, medmindre objektet ikke længere kører, fordi et nyligt kald mislykkedes. Metoden ignorerer pmkToLeft. IMoniker::GetTimeOfLastChange. Denne metode returnerer E_NOTIMPL. IMoniker::Inverse. Denne metode returnerer en anti-moniker (dvs. resultatet af at kalde CreateAntiMoniker). IMoniker::CommonPrefixWith. Hvis de to monikers er ens, returnerer denne metode MK_S_US og indstiller *ppmkPrefix til NULL. Hvis den anden moniker ikke er en OBJREF-moniker, overfører denne metode begge monikers til funktionen MonikerCommonPrefixWith. Denne funktion håndterer korrekt det tilfælde, hvor den anden moniker er en generisk sammensat moniker. Hvis der ikke er noget almindeligt præfiks, returnerer denne metode MK_E_. IMoniker::RelativePathTo. Denne metode returnerer E_NOTIMPL. IMoniker::GetDisplayName. Denne metode henter skærmnavnet til OBJREF-monikeren. Skærmnavnet er en 64-bit kode, der indkapsler det kørende objekts maskinplacering, processlutpunkt og grænsefladepointer-id (IPID). Af hensyn til fremtidig kompatibilitet er skærmnavnet begrænset til tegn, der kan angives som en del af en URL-adresse. IMoniker::ParseDisplayName. Hvis pmkToLeft ikke er NULL, returnerer denne metode MK_E_SYNTAX. IMoniker::IsSystemMoniker. Denne metode returnerer S_OK og overfører MKSYS_OBJREFMONIKER. Understøttelse af datatyper i VB6.0 Visual Basic(r) 6.0 gør det muligt for Visual Basic-varianter at indeholde brugerdefinerede datastrukturer. DCOM95 understøtter nu fjernopkobling af disse varianter. II. Fejlrettelser ----------------- Raceforhold ved fjernelse af flere moduler Når flere moduler blev fjernet samtidig, forekom raceforhold i tidligere versioner af DCOM95. Afhængigt af den rækkefølge, modulerne blev fjernet i, kunne det medføre en adgangsfejl. Denne fejl er rettet i denne version af DCOM95. Skrivebordet svarer ikke under RPC-protokolforhandlinger Tidligere versioner af DCOM95 sendte ikke meddelelser, mens de forhandlede RPC-protokoller. I nogle tilfælde, hvis brugeren startede et andet program på det tidspunkt, hvor RPC-protokoller blev forhandlet, virkede det som om, maskinen ikke svarede. Efter 30 sekunder blev behandlingen af meddelelser genoptaget. Dette er blevet ændret i den seneste version af DCOM95, og programmer kan startes, mens RPC-protokoller forhandles. Skrivebord svarer ikke ved start af nyt program RPC opretter et skjult vindue i MTA (Multiple-Threaded Apartment), som ikke skal sende meddelelser pr. DCOM-specifikation. Når en bruger starter et nyt program fra skrivebordet, sender Windows en meddelelse til alle andre vindueshandles, underetter dem om denne hændelse og forventer et svar. I tidligere versioner af DCOM95 svarede det skjulte RPC-vindue muligvis ikke, hvad der fik Windows til at hænge. I denne version af DCOM95 er dette problem rettet, og RPC-vinduet medfører ikke længere, at skrivebordet ikke svarer, når nye programmer startes. Ødelæggelse af heap med flere IP-adresser Hvis du kørte en tidligere version af DCOM95 på en maskine med mere end en IP-adresse, ville IP-adressebufferen i bestemte situationer blive overløbet og heapen ville blive ødelagt. Dette problem er løst i den seneste version af DCOM95. Kun første IP-adresse blev brugt Hvis du kørte en tidligere version af DCOM95 på en maskine, der havde to netværkskort (og derfor to IP-adresser, som er tildelt et forskelligt adressekort), ville DCOM95 kun bruge et netværkskort. Hvis det første, der prøves, ikke virker, bruges det andet i denne version af DCOM95. Nu prøver RPC flere IP-adresser Ved et fjernprocedurekald til en maskine med flere IP- adresser prøves efterfølgende IP-adresser nu, hvis forbindelse til den første mislykkes. Fil-monikers understøtter yderligere stisyntaks Fil-monikers kan nu oprettes uden argumenter i formatet , f.eks. "C:\bug\bug\..\..\foo.jpg". I DCOM95 1.1 var kun relative stier (f.eks. "..\..\foo.jpg") eller absolutte stier (f.eks. "C:\foo.jpg") tilladt. Generel beskyttelsesfejl ved fjernelse af Oleaut32.dll I tidligere versioner af DCOM95 opstod en generel beskyttelsesfejl, når Oleaut32.dll blev fjernet før et kald til CoUninitialize. Det opstod for det meste, når et VB-program oprettede et objekt, der statisk var kædet sammen med Oleaut32.dll, og derefter frigav objektet før kald til CoUninitialize. Dette medfører ikke længere en generel beskyttelsesfejl i den seneste version af DCOM95. Arrangere og omarrangere datatyper i Visual Basic Arrangering og omarrangering af bestemte Visual Basic-datatyper er blevet korrigeret. Matrixparametre, der er større end 64K, tillades nu. Strukturer, der defineres med aliaser til typen, arrangeres og omarrangeres nu korrekt. Atomer slettes for mange gange i OleUninitialize Denne fejl opstod i programmer, der kalder OleInitialize og OleUninitialize flere gange. Under initialisering tilføjer OLE mange atomer for DDE RPC. Hvis atomerne allerede er tilføjet af en anden tråd, tilføjes de ikke igen. Men under afinitialisering blev atomer altid slettet, og handles blev ikke annulleret. Den næste gang OleInitialize blev kaldt, ville de gamle handles derfor stadig eksistere, selvom atomerne allerede var slettet, og OLE ville ikke tilføje dem igen. Dette medførte, at alle OLE-atomer var ugyldige efter flere kald til OleInitialize og OleUninitialize. Dette problem er løst i denne version af DCOM95. ADO-servere lukker ned korrekt ADO'er (Active Data Objects) bruger pointer-monikers til at starte en serverproces. Tidligere versioner af DCOM95 indeholdt en fejl mht. referenceoptælling af pointer-monikers, hvorved pointer-monikers blev oprettet med en første referenceoptælling på 1 snarere end 0. Derfor ville referenceoptællingen af pointer-monikeren aldrig blive nul, og pointer-monikeren ville aldrig blive frigivet. Derfor blev ADO-servere aldrig lukket ned, selv efter den sidste pointer til dem var blevet frigivet. Dette problem er korrigeret i denne version af DCOM95. CoCreateInstance fungerer med eget DNS-navn I tidligere versioner af DCOM95 fungerede kald til CoCreateInstance ikke med det fulde navn på den lokale maskine. Dette problem er løst i den aktuelle version af DCOM95, og nu opretter CoCreateInstance korrekt en forekomst på den lokale maskine. Langsom tildeling i rodlager med meget stor sammensat fil I tidligere versioner af DCOM95 blev tildelingstiden i et rodlager åbnet i STGM_TRANSACTED-tilstand meget langsom, når den sammensatte fil blev meget stor (f.eks. 400M). De interne sidetabelgrænser er blevet forøget, og dette er ikke længere et problem. Eksportere objekter fra et genoprettet MTA I tidligere versioner af DCOM95 kunne en server ikke eksportere et objekt fra et MTA (Multi-Threaded Apartment), hvis det ikke var første gang, MTA var blevet oprettet i processen. Dette er blevet korrigeret. Hvis en server opretter et MTA, ødelægger det og efterfølgende genopretter MTA, vil objekter nu kunne eksporteres fra MTA. Flere forekomster af Visual Basic 4 EXE-filer Hvis du i DCOM95 v1.1 startede flere forekomster af den samme Visual Basic 4-eksekverbare fil og derefter lukkede dem ned i en vilkårlig rækkefølge, bortset fra LIFO (Last-In First-Out), hang den sidste exe-fil. Det var også tilfældet med elektroniske formularer i Microsoft Exchange. Dette problem er løst i den seneste version af DCOM95. Du kan nu lukke Visual Basic 4-eksekverbare filer i en vilkårlig rækkefølge. Udvidede tegn i Visual Basic-filnavne Hvis du navngav et Visual Basic-modul eller -klasse med udvidede tegn for et givet sprog, blev denne fil muligvis ikke åbnet på maskiner konfigureret til en anden landestandard. Dette problem er løst. III. Kendte problemer --------------------- Corel WordPerfect Suite 7: Installation medfører ugyldig sidefejl Hvis du installerer Corel WordPerfect Suite 7 på et Windows 95-system, der kører DCOM95, kan det medføre en ugyldig sidefejl i PfOd70.pfc under installationen. Hvis denne fejl vises, skal du blot lukke dialogboksen med fejlmeddelelsen. Installationsprogrammet skulle kunne fortsætte problemfrit. Microsoft Access 95: Databasereplikering fungerer ikke Hvis du forsøger at replikere en Access-database med Microsoft Access 95 på maskiner med DCOM95 installeret, vises følgende fejlmeddelelse muligvis: Microsoft Access kan ikke afslutte funktionen, fordi programmet ikke kan finde eller initialisere DLL-biblioteket Msjtrclr. Dette er et problem i Microsoft Access 95. Du kan komme uden om dette problem ved at skrive et program, som bruger Access-objektmodellen i stedet for replikeringsværktøjet, eller ved at bruge rejsetasken til replikering. Microsoft Access 97 er ikke berørt af dette problem. WordPerfect Hvis du har et WordPerfect-dokument, der indeholder et integreret Corel-regneark og regnearket indeholdet et andet integreret objekt (f.eks. en bitmap), vises muligvis en advarsel om, at du har mistet netværksforbindelsen, når du lukker det inderste objekt. Der kan være fire eller fem sådanne advarsler. Disse advarsler er ikke alvorlige. Bare luk dem, og fortsæt. MTA-klienter (Multiple-Threaded Apartment), der bruger BSTR- konverteringsrutiner, kan blokere DDE-meddelelser. BSTR-automatiseringskonverteringsrutiner (f.eks. BstrFromR4) opretter skjulte vinduer for at gøre typekonverteringen nemmere. Disse vinduer servicerer ikke meddelelseskøen i Windows. Hvis et sådant vindue oprettes fra en MTA-klient, blokeres DDE-meddelelser muligvis. Klienttråden er ikke forpligtet til at servicere meddelelseskøen ifølge MTA-programmeringsmodellen. Hvis det ikke fungerer, medfører dette vindue på øverste niveau, at globale meddelelser blokeres. Der er to måder at komme uden om denne situation. Kald enten BSTR-konverteringsrutinerne fra en STA-klient (Single-Threaded Apartment), eller få klientens MTA-tråd til at fungere som en STA-tråd (en STA-tråd skal servicere meddelelseskøen). Hvis tråden blokerer på en win32-handle, skal den kalde funktionen MsgWaitForMultipleObjects for at sende Windows-meddelelser samtidig. DLL-stinavne, der er længere end 127 tegn, medfører fejl Hvis du registrerer en DLL-fil med et stinavn på 128 tegn eller længere, gennemføres registreringen, men CoCreateInstance eller CoGetClassObject returnerer en fejl (REGDB_E_CLASSNOTREG) under forsøg på at få adgang til et objekt, der understøttes af denne DLL. IV. Forskelle fra DCOM på Windows NT ------------------------------------ Sikkerhedsmuligheder i DCOM95 Kernefunktionaliteten og API (Application Programming Interface) for DCOM95 er identisk i både Windows 95 og Windows NT 4.0/5.0. Men bestemte funktioner i forbindelse med sikkerhed er forskellige på grund af de forskellige sikkerhedsinfrastrukturer i operativsystemerne. Det anbefales at bruge systemets standardsikkerhedsindstillinger. Det er også nødvendigt for at aktivere sikkerhed "på brugerniveau" på filsystemshares (se herunder). Følgende serviceprogrammer, som kan bruges til at ignorere standardsikkerhed, er tilgængelige: * CoInitializeSecurity * CoQueryAuthenticationService * CoQueryProxyBlanket * CoSetProxyBlanket * CoQueryClientBlanket * IClientSecurity Interface * IServerSecurity Interface Men bestemte funktioner, der er en del af DCOM til Windows NT, er ikke tilgængelige på Windows 95 på grund af forskelle i sikkerhedsinfrastrukturen på Windows 95. I særdeleshed skal der tages højde for manglen på sikkerhedsfunktioner i Win32 API, f.eks. muligheden for at oprette adgangskontrollister, og funktionen AccessCheck samt manglen på en sikkerhedskontekst, der har tilknytning til tråd- og procestokens. Windows 95 understøtter ikke oprindeligt disse funktioner eller konstruktioner. Derfor vil DCOM95 ikke understøtte repræsentation (særligt hjælpefunktionerne CoImpersonateClient og CoRevertToSelf over grænsefladen IServerSecurity), som er baseret på tråd- og procestoken-sikkerhed i Windows NT 4.0. Repræsentation er almindeligt brugt til automatisk at kontrollere adgang til systemressourcer, det er muligt at begrænse, f.eks. filsystemet, andre processer og netværket. Disse ressourcer kan ikke begrænses i Windows 95. Men DCOM95 giver programmører forskellige hjælpeobjekter til etablering af adgangskontrolliste- og adgangskontrolfunktionalitet, som kan bruges til at kontrollere adgang af fjernklienter til både system- og brugerdefinerede ressourcer eller data. Disse hjælpeobjekter sørger systemobjektet CLSID_DCOMAccessControl for, hvorved grænsefladen IAccessControl implementeres. IAccessControl skal bruges til at håndtere sikkerhedstilladelser programmæssigt, når mobilitet mellem Windows 95/98 og Windows NT udgør et problem. Objektet CLSID_DCOMAccessControl er tilgængeligt i alle versioner af DCOM95 og i Windows NT 4.0 SP2 eller senere. Oplysninger om IAccessControl finder du i dokumentationen til platformen SDK. Start- og adgangssikkerhed Kontrol af, hvem der kan starte serverklassekode, understøttes ikke i DCOM95, fordi start af servere ikke understøttes. Servere/klasser skal allerede køre, før fjernklienter kan etablere forbindelse til dem og bruge deres serviceprogrammer. DCOM95 understøtter muligheden for at etablere forbindelse til allerede kørende klasser/servere. Adgangssikkerhed understøttes via registreringsnøglen \APPID\{.}\AccessPermissions og justeres med værktøjet DCOMCNFG eller under installationen eller indstillingen af serverkoden. Brugere, der ikke er godkendte, kan benytte servere, hvis du konfigurerer klassen til at understøtte ikke-godkendte forbindelser (via statiske konfigurationsværktøjer eller dynamisk via funktionen CoInitializeSecurity). Du kan også opbygge vilkårlige adgangskontrollister for at definere, hvilke brugere og grupper der kan få adgang til bestemte serviceprogrammer. Godkendelsesniveauer DCOM95-klienter kan foretage alle DCOM-kald med ethvert godkendelsesniveau. DCOM95-servere eller -klienter, der modtager tilbagekald, kan kun acceptere DCOM-kald med godkendelsesniveauet RPC_C_AUTHN_LEVEL_NONE eller RPC_C_AUTHN_LEVEL_CONNECT. Transporter DCOM95 understøtter kun TCP-tilslutning. Hvis du ikke har installeret TCP/IP-protokollen, kan DCOM95 ikke understøtte COM på tværs af maskiner. Registreringsværdier Følgende registreringsnøgler fundet under HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\OLE etableres af DCOM95: EnableDCOM (standardværdi = "Y"). Aktiverer DCOM på denne maskine. Når den indstilles til "N", forhindres maskinen i at etablere forbindelse til eller aktivere objekter på fjernmaskiner, og fjernmaskiner kan ikke etablere forbindelse til objekter på den lokale maskine. Hvis denne værdi indstilles til "Y", aktiveres enten forbindelse som en klient til fjernobjekter (når EnableRemoteConnect='N' som forklaret herunder) eller fuld klient-/servertilslutning (når EnableRemoteConnect='Y' som forklaret herunder). EnableRemoteConnect (standardværdi = "N"). Aktiverer COM-servere til at understøtte fjernklienter. Når denne værdi indstilles til "Y", kan henvisninger til grænseflader på lokale objekter videregives til fjernklienter, og fjernklienter kan etablere forbindelse til kørende objekter. Når denne værdi indstilles til "N", kan denne maskine etablere forbindelse til fjernobjekter, men kan ikke fungere som en server. Maskinen forhindres i at etablere forbindelse til kørende objekter. Herudover findes følgende registreringsnøgler under HKEY_CLASSES_ROOT\CLSID: {bdc67890-4fc0-11d0-a805-00aa006d2ea4}\InstalledVersion. Indeholder versionsnummer på DCOM95 i formatet "a,b,c,d". Denne værdi kan bruges ved hentning af en Internet-komponent til at bestemme, om DCOM95 er installeret. Denne værdi tilføjes registreringsdatabasen under installationen og bør ikke ændres. Bruge Windows 95 som en fjernservervært Windows 95 kan være en fjernservervært med følgende begrænsninger: * Der er ingen startmulighed. Serverprocessen skal allerede køre, før en klient kan etablere forbindelse til den. * Hvis sikre forbindelser er nødvendige, skal serveren (og klienten i tilfælde af tilbagekald) have adgangskontrol på brugerniveau med navnet på et sikkerhedsprovidersæt. * Registreringsværdien "EnableRemoteConnect" skal indstilles til "Y". DCOM95 er blevet mest omhyggeligt testet ved at bruge Windows NT Domain-sikkerhedsprovideren. Du kan støde på problemer med andre sikkerhedsprovidere. Du skal have Filesec.vxd installeret for at etablere adgangskontrol på brugerniveau. Denne fil er generelt installeret på Windows 95-maskiner, når du installerer fil- og udskriftsdeling. Hvis du vil aktivere adgangskontrol på brugerniveau, skal du åbne dialogboksen Netværk i Kontrolpanel, klikke på fanen Adgangskontrol, markere afkrydsningsfeltet Adgangskontrol på brugerniveau og angive navnet på sikkerhedsdomænet. Det kan påvirke den måde, du deler biblioteker på netværket fra din computer. Oplysninger finder du i onlinedokumentationen. Hvis du ikke har fanen Adgangskontrol i kontrolpanelet til netværkskonfiguration, skal du installere et netværksklientserviceprogram. Du kan finde oplysninger om installation af et netværksklientprogram under fanen Indeks i online Hjælp. V. Videredistribution ---------------------- Oplysninger om videredistribution af DCOM95 finder du i retningslinjerne om videredistribution i slutbrugerlicensaftalen (license.txt). VI. Support og ressourcer ------------------------- Microsoft Services Hvis du befinder dig uden for USA og har spørgsmål om et Microsoft-produkt, skal du først: Læse dokumentationen til produktet og andet trykt materiale, der leveres sammen med produktet. Se i den indbyggede Hjælp-funktion. Læse de VIGTIGT-filer, som findes på programdisketterne eller cd-rom’en. Disse filer indeholder generelle oplysninger, som først er blevet tilgængelige, efter at bøgerne i programpakken er blevet trykt. Læse de øvrige elektroniske oplysninger i f.eks. Microsoft MSDL og Internet. Yderligere oplysninger finder du i nedenstående afsnit. Hvis du stadig ikke har fundet en løsning på dit problem, kan du kontakte Microsoft for at få oplysninger om, hvordan du får teknisk support. Nedenfor finder du en beskrivelse af de supportmuligheder, som Microsoft tilbyder. Microsoft AnswerPoint Microsoft er bekendt med, at behovet for teknisk support varierer fra bruger til bruger. Microsoft AnswerPoint giver derfor flere muligheder og adgang til teknisk support af høj kvalitet. Du kan vælge mellem en række forskellige supportmuligheder, lige fra elektroniske informationstjenester til supportkontrakter, som giver adgang til support døgnet rundt. Nedenfor finder du en beskrivelse af de serviceydelser, der indgår i Microsoft AnswerPoint Support. Du kan få yderligere oplysninger om indhold og priser ved at kontakte Teknisk Support hos Microsoft. Microsoft forbeholder sig ret til at ændre priser og serviceydelser uden forudgående varsel. AnswerPoint Information Services Microsoft tilbyder elektroniske informationstjenester 24 timer i døgnet, året rundt. Microsoft MSDL (Microsoft Download Library) benyttes via modem. Fra MSDL kan du hente oplysninger, drivere, programopdateringer m.m. Via Internet kan du få de sidste nye oplysninger fra Microsoft, og der findes også en såkaldt Microsoft Knowledge Base, som er en database med flere tusinde tekniske artikler om Microsofts produkter. Microsoft TechNet er den vigtigste informationskilde om Microsofts programmer for personer, der arbejder med support. TechNet er et årsabonnement på en cd-rom med over 100.000 artikler med tekniske oplysninger om Microsofts produkter, fejllister, løsningslister og meget andet. Microsoft Developer Network (MSDN) er et informationsprogram på cd-rom med ca. 300.000 sider tekniske oplysninger, som primært henvender sig til softwareudviklere og programmører. Microsoft AnswerPoint Standard Support Microsoft AnswerPoint Standard Support er en gratis telefonsupport (der skal dog betales almindelige samtaleafgifter). Supporten gælder for visse af Microsofts produkter, som du køber hos forhandlere af computerprogrammer: 2 gratis standardsupporttilfælde til brugere af Microsofts Home-produkter, f.eks. Microsoft Encarta®, Microsoft Golf®, Microsoft Bookshelf® og Microsoft Cinemania®. De samme betingelser gælder for brugere af Microsofts desktopprogrammer, f.eks.: Microsoft Office Standard og Microsoft Office Professional Microsoft Word Microsoft Excel Microsoft PowerPoint Microsoft Project Microsoft Works Microsoft Publisher 2 gratis standardsupporttilfælde gives også til brugere af Microsoft-operativsystemer, herunder Internet-produkterne. Tilbudet gælder for følgende produkter: Microsoft Windows Windows 95 og Windows 98 Windows til Workgroups NT Workstation 2 gratis standardsupporttilfælde gives også til brugere af Microsofts udviklingsprodukter. Tilbudet gælder blandt andet for følgende produkter: Microsoft Visual Basic® Microsoft Access Developers Kit FoxPro® Visual C++® Microsofts systemprodukter, f.eks. Microsoft BackOffice®-produkterne og Windows NT Server, giver ikke adgang til AnswerPoint Standard Support. Der kan derimod vælges mellem en række alternativer. Kunder, som køber forudinstallerede Microsoft-produkter eller Microsoft-produkter gennem en af Microsofts storkundeaftaler, f.eks. SELECT eller Microsoft Open Licence Programme (MOL), har heller ikke adgang til AnswerPoint Standard Support. Kunder, som anvender produkter, der ikke giver adgang til AnswerPoint Standard Support, kan vælge mellem en række forskellige informationstjenester, hvoraf mange er gratis, samt forskellige tjenester via Microsofts AnswerPoint Priority Support, Microsoft Solutions Providers (SPs), Microsoft Authorized Support Centers (ASCs) og ikke mindst hos forhandleren. Microsoft AnswerPoint Priority Support Microsoft AnswerPoint Priority Support tilbyder en række supportkontrakter med forskelligt indhold og til forskellige priser. I princippet kan du vælge mellem fire serviceniveauer, afhængigt af hvilke produkter du ønsker support til. Du kan købe supporten i form af en enkeltstående supportkontrakt, en 5-pack eller en større kontrakt med flere supportmuligheder og en bredere service. Når du benytter Microsoft AnswerPoint Priority Support, bliver dit telefonopkald besvaret først, og du bliver stillet direkte om til nogle af de mest erfarne konsulenter hos Microsoft. Microsoft Enterprise Services Microsoft Premier Support Microsoft Premier Support tilbydes store virksomheder med omfattende IT-systemer, der er baseret på Microsofts produkter. Hvis du tilmelder dig Premier Support, har du ret til support på alle Microsofts programmer. Du får din egen kontaktperson, en såkaldt Technical Account Manager (TAM), som varetager dine interesser og sørger for at finde en hurtig og tilfredsstillende løsning på dine problemer. Som kunde får du også adgang til forebyggende oplysninger og service. Microsoft Solution Provider Microsoft har en række samarbejdspartnere, som hjælper virksomheder og organisationer med integration, udvikling, undervisning og teknisk support. Disse samarbejdspartnere kaldes for Solution Providers, fordi de leverer såvel skræddersyede som færdigpakkede løsninger til kunderne. En Microsoft Solution Provider har et godt kendskab til Microsofts strategier, har stor erfaring med IT-systemer, der bygger på Microsofts systemer, og modtager løbende undervisning og nye oplysninger fra Microsoft. På verdensplan omfatter Microsoft Solution Provider-programmet tusindvis af virksomheder med titusindvis af ansatte. På Microsofts World Wide Web-side http://www.microsoft.com/danmark/ kan du finde en liste over alle Solution Providers i Danmark. Microsoft Authorized Support Centers Authorized Support Centers (ASC) er en særligt udvalgt gruppe af Microsoft Solution Providers, som varetager et bredt udbud af support- og serviceydelser i et blandet systemmiljø. Microsoft ASC-gruppen tilbyder skræddersyet support og skræddersyede serviceydelser af høj kvalitet, som omfatter alt, hvad der vedrører EDB-systemet, lige fra planlægnings- og installationshjælp til drifts- og vedligeholdelsesaftaler. De kan tilbyde kunderne såvel standardiserede som skræddersyede supportløsninger via telefon, på arbejdspladsen, via helpdesk, eller som det passer kunden bedst. Authorized Support Centers er blandt de mest kvalificerede leverandører af support- og serviceydelser i branchen og har et tæt samarbejde med Microsoft. ASC-gruppen opfylder Microsofts strenge krav mht. viden om produkter og teknisk support. På Microsofts World Wide Web-side http://www.microsoft.com/danmark/ kan du finde en liste over alle Authorized Support Centers i Danmark. Når du ringer til Microsoft Når du ringer til Microsoft, skal du sidde ved computeren og have den relevante produktdokumentation ved hånden. Du skal have følgende oplysninger klar: Versionsnummeret på det Microsoft-produkt, du bruger. Den hardwaretype, du anvender, herunder evt. netværkshardware. Det operativsystem, du anvender. Den nøjagtige ordlyd i meddelelsen på skærmen. En beskrivelse af, hvad der er sket, og hvad du gjorde, da problemet opstod. En beskrivelse af, hvordan du har prøvet at løse problemet. I følgende tabel findes en oversigt over telefonnumre til Microsoft i Norden. Danmark Telefon: (45) 44 89 01 00 Teknisk Support: (45) 44 89 01 11 Salgssupport: (45) 44 89 01 90 Microsoft MSDL (BBS): (45) 44 66 90 46 (Vejledning findes på http://www.microsoft.com/danmark/support) Internet: http://www.microsoft.com/danmark/ Sverige Telefon: (46) (0)8 752 56 00 Microsoft Teknisk Support: (46) (0)8 752 09 29 Microsoft Salgssupport: (46) (0)8 752 56 30 Microsoft MSDL: (46) (0)8 750 47 42 (Vejledning findes på http://www.microsoft.com/sverige/support) Internet http://www.microsoft.com/sverige/ Norge Telefon: (47) 22 02 25 00 Teknisk Support: (47) 22 02 25 50 Salgssupport: (47) 22 02 25 80 Microsoft MSDL: (47) 22 18 22 09 (Vejledning findes på http://www.microsoft.com/norge/support) Internet: http://www.microsoft.com/norge/ Finland Telefon: (358) (0)9 525 501 Teknisk Support: (358) (0)9 525 502 500 Salgssupport: (358) (0)9 525 50 26 Microsoft MSDL (BBS): (358) (0)9 878 7799 (Vejledning findes på http://www.microsoft.com/finland/support) Internet http://www.microsoft.com/finland/ VII. Filliste ------------- Denne tabel angiver versionsnumre på filer distribueret med DCOM95. oleaut32.dll 2.40.4275 secur32.dll 4.10.1999 compobj.dll 2.3.2 ole2.dll 2.3.2 ole32.dll 4.71.2900 olecnv32.dll 4.71.2900 olethk32.dll 4.71.2900 rpcltc1.dll 4.71.2900 rpcltc5.dll 4.71.2900 rpcltccm.dll 4.71.2900 rpclts5.dll 4.71.2900 rpcltscm.dll 4.71.2900 rpcns4.dll 4.71.2900 rpcrt4.dll 4.71.2900 rpcss.exe 4.71.2900 storage.dll 2.3.2 stdole2.tlb 2.40.4275 stdole32.tlb 2.1 imagehlp.dll 4.00 dllhost.exe 4.71.2900 comcat.dll 5.0 iprop.dll 4.00 rpcmqcl.dll 4.71.2900 rpcmqsvr.dll 4.71.2900 olepro32.dll 5.0.4275 asycfilt.dll 2.40.4275 dcom2w98.dll 2.10.35.35 Denne tabel angiver versionsnumre på filer distribueret med DCM95CFG. dcomcnfg.exe 5.00.1603.0 ciscnfg.exe 4.71.2618