----------------------------------------------
VIGTIGE OPLYSNINGER om
Microsoft Internet Explorer 6 og
Outlook(TM) Express
august 2001
----------------------------------------------
(c) Copyright Microsoft Corporation 2001. Alle rettigheder forbeholdes.
Dette dokument indeholder yderligere og de seneste oplysninger, som
supplerer dokumentationen til Microsoft Windows Internet Explorer og
Internetværktøjer. Du kan også finde de seneste oplysninger på
Microsofts websted på adressen http://www.microsoft.com/windows/ie.
Oplysninger om et bestemt program eller en bestemt komponent finder du
i Microsoft Knowledge Base på adressen http://www.microsoft.dk/support.
------------------------
SÅDAN BRUGES DOKUMENTET
------------------------
Hvis du vil have vist Vigtigt.txt-filen med vigtige oplysninger om
Internet Explorer på skærmen i Notesblok, skal du maksimere
Notesblok-vinduet.
Du kan udskrive Vigtigt.txt-filen ved at åbne den i Notesblok eller
et andet tekstbehandlingsprogram og derefter klikke på Udskriv i
menuen Filer.
========
INDHOLD
========
SYSTEMKRAV
Krav til ledig diskplads ved installation af Internet Explorer 6
INSTALLATION
Installation af Internet Explorer 6
Kørsel af Internet Explorer 6 under Microsoft Windows NT 4.0
Installer af ikke Windows 2000 Service Packs igen
Installation af Windows NT 4.0 Service Packs på Internet Explorer 6
Fjernelse af Windows NT 4.0 SP 6a med Internet Explorer 6 installeret
Installation på Windows 2000-versioner
Fjernelse af Internet Explorer 6 før opgradering til Windows 2000
Overførsel af Internet Explorer 6 ved hjælp af et indlæsningsprogram,
der ikke er udviklet af Microsoft
Understøttelse af stærk kryptering (High encryption) til Internet
Explorer 6
Installation og opgradering af opdateringen til Windows-skrivebord
(kun Windows NT 4.0)
Tidligere version er ikke tilgængelig, når Internet Explorer 6 er
blevet fjernet
Installation over lokaliserede arabiske og hebræiske versioner af
Windows 98
Installation af Internet Explorer 6 med aktiveret Norton-beskyttet
Papirkurv
Installation på Windows 98 med Novell IPX/IP-klient
Fjernelse af Internet Explorer 6 menuer og dialogbokse på flere
sprog fra Windows 2000 MUI-system sletter MUI-filer fra systemet
Funktionen Internet Explorer 6 Multilanguage User Interface er ikke
tilgængelig på Windows XP Home Edition
KUNDEOPLYSNINGER
Ikke-engelske tegn i URL-adresser og forespørgsler
Begrænsninger på operativsystemet for rækkefølgen af tegn i lodret
tekst
Sikkerhedsindstillinger
Kontaktpersoner mangler i Adressekartotek, når Windows Millennium
Edition er blevet fjernet.
Teknologisk hjælp og hjælp til handicappede
Indstillinger for klassifikationsfilter går tabt efter opgradering
til Windows XP fra Windows 98, Windows 98 Second Edition eller
Windows Millennium Edition
Problemer med cookies
UDVIKLEROPLYSNINGER
Nye sprogfunktioner i JScript og VBScript
Html-knapper med attributter, som ikke kan vælges
Msxml3.dll installeres i tilsidesættelsestilstand
Problemer med overensstemmelse af standarder
MICROSOFT OUTLOOK EXPRESS
NYE FUNKTIONER I DENNE UDGAVE AF OUTLOOK EXPRESS
KENDTE PROBLEMER I DENNE UDGAVE AF OUTLOOK EXPRESS
FEJLFINDING I OUTLOOK EXPRESS
TIP OG GODE RÅD TIL OUTLOOK EXPRESS
SYSTEMKRAV
===========
Minimumsystemkrav til kørsel af Internet Explorer 6:
- 486/66 MHz processor (Pentiumprocessor anbefales)
- Microsoft Windows 98 og Windows 98 Second Edition:
mindst 16 MB RAM
Krav til komplet installation af Windows 98: 11,5 MB
Krav til komplet installation af Windows 98 Second Edition: 12,4 MB
- Microsoft Windows NT 4.0 Service Pack 6a og nyere:
mindst 32 MB RAM
Krav til komplet installation: 12,7 MB
- Microsoft Windows 2000:
mindst 32 MB RAM
Krav til komplet installation: 12,0 MB
- Microsoft Windows Millennium Edition:
mindst 32 MB RAM
Størrelse for komplet installation: 8,7 MB
- Cd-rom-drev (hvis installationen udføres fra en cd-rom)
- Nogle komponenter kræver muligvis yderligere systemressourcer,
som ikke er beskrevet ovenfor.
Krav til ledig diskplads ved installation af Internet Explorer 6
----------------------------------------------------------------
Installationsprogrammet til Internet Explorer 6 installerer de
fleste filer på det drev, hvor Windows-operativsystemet er
installeret, uanset hvilken placering du vælger. For at frigøre
plads på harddisken, så kravene til diskplads i forbindelse med
installationen opfyldes, skal du frigøre plads på det drev, hvor
Windows-operativsystemet er installeret.
INSTALLATION
============
Installation af Internet Explorer 6
------------------------------------
Uanset om du vælger at installere via et netværk eller overføre
installationsfilerne til din harddisk, kopieres nogle eller alle
installationsfiler til harddisken. På den måde kan du hurtigere
installere programmet igen hvis det skulle blive nødvendigt. Hvis
du vil genskabe diskplads, kan du fjerne installationsmappen.
>>>Sådan fjernes installationsmappen
1. Dobbeltklik på Tilføj/fjern programmer i Kontrolpanel, og klik
derefter på Internet Explorer 6.
2. Klik på Tilføj/fjern.
3. Kontroller, at afkrydsningfeltet Gendan den tidligere
Windows-konfiguration er markeret, og klik derefter på Avanceret.
4. Klik på Fjern den mappe, der indeholder installationsfilerne
til Windows Update, og klik derefter på OK.
5. Klik på Ja, når du bliver spurgt, om du vil fortsætte.
Du kan ikke installere Internet Explorer 6 til at køre fra et
netværksdrev. Du kan imidlertid overføre programmet til et
netværksdrev. Hvis du vil gøre dette, skal du knytte et netværksdrev
til et drevbogstav på computeren.
BEMÆRK! Funktionen Hent kun filer i Internet Explorer 6 er ikke
tilgængelig fra en UNC-sti.
Kørsel af Internet Explorer 6 på Microsoft Windows NT 4.0
----------------------------------------------------------
BEMÆRK! Du skal have administratorrettigheder for at installere
og fjerne programmer på Windows NT. Dette gælder også
første gang du starter computeren efter installation eller
fjernelse af programmer. Du skal genstarte computeren efter
installation af Internet Explorer 6. Dette gælder også for
visse tilføjelseskomponenter.
Hvis du vil køre Internet Explorer 6 på Windows NT 4.0, skal du
angive brugertilladelserne for mappen Temporary Internet Files
(cachemappe) til Fuld kontrol. Brugeren skal have skrivetilladelse,
for at filerne kan gemmes i mappen for midlertidige Internetfiler.
Installer ikke Windows 2000 Service Packs igen
-----------------------------------------------
Geninstallation af en Windows 2000 Service Pack bevirker, at
muligheden for fjernelse af Internet Explorer går tabt. Windows
2000 Service Pack anbefaler ikke mere geninstallation af Service
Packs, som det blev anbefalet på Windows NT 4.0-operativsystemet.
Dette skyldes, at Windows Filbeskyttelse forhindrer beskadigelse
af systemfiler.
Installation af Windows NT 4.0 Service Packs på Internet Explorer 6
-------------------------------------------------------------------
Hvis du geninstallerer Windows NT 4.0 Service Pack 6a, når Internet
Explorer 6 er blevet installeret på computeren, skal nogle
komponenter registreres igen.
>>>Sådan registreres komponenter igen:
1. Dobbeltklik på Tilføj/fjern programmer i Kontrolpanel.
2. Klik på Microsoft Internet Explorer 6 under fanen Installer/Fjern
program.
3. Klik på Tilføj/fjern.
4. Klik på Reparer Internet Explorer, og klik derefter på OK.
5. Når reparationen er fuldført, skal du genstarte computeren.
Fjernelse af Windows NT 4.0 SP 6a med Internet Explorer 6 installeret
--------------------------------------------------------------------
Det anbefales at brugere fjerner Internet Explorer 6 før de fjerner
Windows NT 4.0 Service Pack 6a.
Installation af på Windows 2000-udgaver
---------------------------------------
Standard eller Komplet installation er ikke tilgængelig for Windows
2000 i øjeblikket. Internet Explorer 6 installerer et minimum af
filer på computeren. Dette omfatter Internet Explorer 6 webbrowseren
og understøttelse af scripts.
Fjernelse af Internet Explorer 6 før opgradering til Windows 2000
----------------------------------------------------------------
Windows 2000 indeholder en tidligere version af Internet
Explorer-komponenter end Internet Explorer 6. Før du opgraderer
fra Windows 98, Windows 98 Second Edition eller Windows NT til
Windows 2000, anbefales det, at du fjerner Internet Explorer 6.
Under opgraderingen kan du modtage følgende meddelelse: "Programmet
vil muligvis ikke fungere korrekt på grund af nye funktioner i
Internet Explorer 4.0. Du behøver muligvis en opdateret version
af dette program". Selvom denne meddelelse er vildledende, kan du
klikke på knappen Detaljer for at få en mere nøjagtig beskrivelse
af problemet.
Overførsel af Internet Explorer 6 ved hjælp af et indlæsningsprogram,
der ikke er udviklet af Microsoft
---------------------------------------------------------------------
Under installationen af Internet Explorer 6 skal installationsprogrammet
hente komponenter fra Internettet. Brugere, som bruger
indlæsningsprogrammer, der ikke er udviklet af Microsoft, f.eks Netzip,
GetRight eller RealAudios Download Demon opfanger overførselsanmodninger.
Dette medfører, at installationen afbrydes. For at forhindre dette skal
du først deaktivere indlæsningsprogrammer, der ikke er udviklet af
Microsoft og derefter køre installationsprogrammet.
Understøttelse af stærk kryptering (High encryption) til
Internet Explorer 6
--------------------------------------------------------------
Komponenter til stærk kryptering (High encryption) leveres med Windows 98,
Windows 98 Second Edition og Windows NT 4.0 Service Pack 6a. Windows
Millennium Edition indeholder stærk kryptering som standard. Du kan få
understøttelse af stærk kryptering til Windows 2000 ved at besøge
webstedet til Windows Update på http://www.windowsupdate.microsoft.com/
eller http://www.microsoft.com/windows2000/downloads/recommended/
encryption/default.asp.
Installation og opgradering af opdateringen til Windows-skrivebord
(kun Windows NT 4.0)
------------------------------------------------------------------
Hvis du allerede har installeret Internet Explorer 6 og vil installere
opdateringen til Windows-skrivebord, skal du installere Internet
Explorer 4.01 SP2, før du installerer opgraderingen.
>>>Sådan installeres opdateringen til Windows-skrivebord:
1. Fjern Internet Explorer 6 ved hjælp af fremgangsmåden, der beskrives
senere i dette dokument.
2. Installer Internet Explorer 4.01 SP2 på computeren hvis programmet
ikke allerede er installeret.
3. Installer opdateringen af Windows-skrivebord ved at klikke på
Tilføj/fjern programmer i Kontrolpanel.
4. Installer Internet Explorer 6 igen
Tidligere version er ikke tilgængelig, når Internet Explorer 6 er
blevet fjernet
-------------------------------------------------------------------
Når Internet Explorer 6 er fjernet, kan du ikke fjerne browseren,
som blev installeret før Internet Explorer 6.
Installation på lokaliserede arabiske og hebræiske versioner af
Windows 98
---------------------------------------------------------------
Arabiske og hebræiske udgaver af Windows 98 kræver den tilsvarende
lokaliserede version af Internet Explorer 6. Den engelske version
af Internet Explorer kan ikke installeres oven på på de lokaliserede
arabiske og hebræiske versioner af Windows 98.
Installation af Internet Explorer 6 med aktiveret Norton-beskyttet
Papirkurv
----------------------------------------------------------------
Det anbefales, at du deaktiverer Norton-beskyttet Papirkurv, før
du installerer Internet Explorer 6, og at du tømmer Norton-beskyttet
Papirkurv, før du kører installationsprogrammet. Før du tømmer
Norton-beskyttet Papirkurv, skal du gennemgå indholdet, i tilfælde
af at du vil genoprette nogle elementer. Du kan genaktivere denne
funktion, når installationen er fuldført. Dette anbefales, fordi
Norton-beskyttet Papirkurv registrerer fjernelsen af midlertidige
filer, som installationsprogrammet prøver på at slette, og du kan
muligvis løbe tør for diskplads, hvis den resterende ledige plads
er begrænset. Dette kan forårsage, at Internet Explorer Installation
ser ud til at være låst. Yderligere oplysninger om deaktivering og
genaktivering af Norton-beskyttet Papirkurv finder du i
dokumentationen til Norton Utilities.
Installation på Windows 98 med Novell IPX/IP-klient
--------------------------------------------------
Hvis du bruger Novell IPX/IP-klient med Windows 98, kan du få
problemer, hvis du installerer Internet Explorer 6 og Internetværktøjer
fra Internettet. Hvis installationsprogrammet ikke reagerer, skal du
genstarte computeren. Installationen fortsættes og fuldføres normalt.
For at løse problemet skal du prøve en af følgende indstillinger:
Vælg indstillingen Hent kun filer i installationsprogrammet, og kør
og installer derefter Internet Explorer 6 på normal vis.
eller
Installer Internet Explorer 6 fra en cd-rom.
Fjernelse af Internet Explorer 6 menuer og dialogbokse på flere
sprog fra Windows 2000 MUI-system sletter MUI-filer fra systemet
------------------------------------------------------------------
Når du har opgraderet til Internet Explorer 6 på et Windows 2000-system
med MUI aktiveret, skal administratorer installere Internet Explorer 6
Multilanguage Menus and Dialogs Package (IEPLUGUI til Windows 2000) for
at genaktivere MUI i Internet Explorer-område. Denne installation vil
dog overskrive tidligere Internet Explorer MUI-filer på computeren, og
der gemmes ikke sikkerhedskopioplysninger. Hvis administratoren fjerner
enten Internet Explorer 6 eller Internet Explorer 6 PLUGUI-pakke til
Windows 2000, vil menuer og dialogbokse i Internet Explorer gå tilbage
til engelsk. Løsning vil være at geninstallere de tidligere MUI-filer
til Windows 2000-systemet.
Funktionen Internet Explorer 6 Multilanguage User Interface er ikke
tilgængelig på Windows XP Home Edition
----------------------------------------------------------------
Windows XP Home Edition indeholder ikke funktionen til at aktivere
Multilanguage User Interface (MUI) som Windows XP Professional eller
nyere gør. Operativsystemer (Windows 98, Windows 98 Second Edition og
Windows Millennium) med denne funktion (også kendt som PLUGUI) i
Internet Explorer før overflytning til Windows XP Home Edition har
ikke denne funktion efter overflytningen. Andre Office 2000- eller Office
XP-programmer har dog stadigvæk MUI-funktion, hvis den er installeret
enten før eller efter overflytningen til Windows XP Home Edition eller
nyere.
================
KUNDEOPLYSNINGER
================
Ikke-engelske tegn i URL-adresser og forespørgsler
--------------------------------------------------
Internet Explorer 6 bruger en ny standard til at overføre ikke-
engelske adresser (URL'er) til serveren. URL-adresser er nu kodet
i en tegnkodestandard kaldet UTF-8. Hvis serveren kører Windows 2000,
fungerer URL-adresser som forventet. Mange servere kan ikke behandle
URL-adresser kodet i UTF-8.
>>>Sådan bruges ikke-engelske tegn i URL-adresser med servere, der
ikke kan behandle URL-adresser kodet i UTF-8:
1. Klik på Internetindstillinger i menuen Funktioner i browseren.
2. Klik på fanen Avanceret.
3. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Send altid URL-adresser
som UTF-8 under Gennemsyn.
Forespørgselsdelen af en URL-adresse overføres som en formular, der
er fuldstændig kompatibel med Internet Explorer 4 og nyere.
Begrænsninger på operativsystemet for rækkefølgen af tegn i lodret
tekst
-------------------------------------------------------------------
Når du arbejder med lodret tekstlayout, vises tegn i fuld bredde
(østasiatiske sprog) kun i lodret læseretning på østasiatiske
versioner af Windows 95-, Windows 98-, Windows Millennium Edition- og
og Windows NT 4.0-operativsystemet. Alle Windows 2000-sprogversioner
yder denne understøttelse.
Sikkerhedsindstillinger
-----------------
Indstillingerne for sikkerhedsniveauet for webindholdszonerne er blevet
ændret i Internet Explorer 6 og svarer muligvis ikke til indstillingerne
i tidligere versioner af Internet Explorer. Hvis du opgraderer fra en
tidligere version af Internet Explorer, vil installationsprogrammet
gemme tidligere sikkerhedsindstillinger og overføre dem til Internet
Explorer 6 som et brugerdefineret sikkerhedsniveau.
Kontaktpersoner mangler i Adressekartotek, når Windows Millennium Edition
er blevet fjernet.
-------------------------------------------------------------------
Når du fjerner Windows Millennium Edition, mangler kontaktpersoner,
som du har tilføjet, mens du har brugt Windows Millennium Edition, muligvis
i Windows Adressekartotek. Når du opgraderer til Windows Millennium Edition,
sikkerhedskopieres datafilen til Windows Adressekartotek. Under fjernelsen
gendannes datafilens sikkerhedskopi og overskriver alle data, der er tilføjet
i Windows Millennium Edition. Hvis du vil bevare kontaktpersoner, du har
oprettet i Windows Millennium Edition, skal du sikkerhedskopiere
.wab-filerne inden Windows Me fjernes. Når Windows Millennium Edition er
blevet fjernet, kan .wab-filerne kopieres på plads igen og bruges, hvis
Internet Explorer 5 eller nyere er installeret.
Teknologisk hjælp og hjælp til handicappede
-------------------------------------------
Microsoft samarbejder om at afprøve de nyeste versioner af hjælp til
handicappede. Hvis der opstår problemer med samspillet mellem Internet
Explorer 6 og den hjælp til handicappede, som du bruger, skal du
kontakte producenten af hjælpen til handicappede og sikre, at producenten
kan arbejde sammen med Microsoft for at løse problemet efter behov.
Indstillinger for klassifikationsfilter går tabt efter opgradering til
Windows XP fra Windows 98, Windows 98 Second Edition eller Windows
Millennium Edition
----------------------------------------------------------------------
Når du opgraderer til Windows XP fra Windows 98, Windows 98 Second
Edition eller Windows Millennium Edition, kan indstillingerne i
klassifikationsfilteret gå tabt. Når dette sker, får du følgende
meddelelse: "Kontroller klassifikationsfilterets indstillinger for
manglende oplysninger. Klik på menuen Funktioner, og klik derefter på
Internetindstillinger. Kontroller klassifikationsfilterets indstillinger
under fanen Indhold. Hvis du får denne meddelelse og fortsat vil bruge
klassifikationsfilteret, skal du aktivere det ved at klikke på menuen
Funktioner og derefter klikke på Internetindstillinger. Klik på Aktiver
under fanen Indhold.
Problemer med cookies
---------------------
Med funktionen til beskyttelse af personlige oplysninger i Internet
Explorer 6 kan du automatisk filtrere cookies baseret på om websteder
samler dine personlige oplysninger. Når Internet Explorer 6 begrænser
cookies via den automatiske filtrering, får du besked via ikonet for
beskyttelse af personlige oplysninger på statuslinjen. Hvis du får
problemer, når du bruger et bestemt websted eller modtager cookies-
relaterede fejl, kan det skyldes, at webstedet bruger tredjepartcookies
uden at vise P3P-oplysninger om beskyttelse af personlige oplysninger,
også kaldet kompakte P3P-politikker. I dette tilfælde vil du muligvis
først gennemgå webstedets praksis for personlige oplysninger og
derefter overveje at tilføje webstedet som "Tillad" på listen over
websteder. Endelig kan du justere Internet Explorer-indstillingerne
for beskyttelse af personlige oplysninger til "Accepter alle cookies"
for at sikre kompatibilitet.
Du kan udføre dette ved at følge nedenstående trin:
1. Klik på Funktioner, og vælg Internetindstillinger i Internet Explorer.
2. Klik på fanen Hemmeligholdelse.
3. Juster skyderen for indstillinger til beskyttelse af personlige
oplysninger ned til "Accepter alle cookies".
Du skal nøje overveje praksis for personlige oplysninger for de
websteder, du besøger, før du bruger denne indstilling.
===================
UDVIKLEROPLYSNINGER
===================
Nye sprogfunktioner i JScript og VBScript
---------------------------------------------
Internet Explorer 6 leveres med nye versioner af Microsoft JScript og
Visual Basic Scripting Edition (VBScript). Du kan læse om de vigtigste
nye funktioner i JScript og VBScript på http://msdn.microsoft.com/
workshop/languages/clinic/scripting11132000.asp. Du kan også overføre
de opdaterede Windows-scriptprogrammer fra http://msdn.microsoft.com/
scripting/, så de kan installeres på maskiner, der ikke har Internet
Explorer 6, f.eks. en ASPWeb-server.
HTML-knapper med attributter, som ikke kan vælges
-------------------------------------------------
Når det attribut, som "ikke kan vælges" i Internet Explorer 6, anvendes
på knapper, udføres standardhandlingen VedKlik (trykke på knappen) ikke.
En enkelt måde at løse problemet på er at give knapperne funktionalitet,
som udfører denne handling. Tilføj følgende øverst i filen, som indeholder
knapper, der ikke kan vælges, eller tilføj det i et CSS-typografiark, der
henvises til i filen:
(hvor *** er navnet på .htc-filen, som indeholder funktionen)
.htc-filen skal indeholde følgende:
Msxml3.dll installeres i tilsidesættelsestilstand
-------------------------------------------------
Internet Explorer 6 leveres med msxml3.dll installeret i
tilsidesættelsestilstand. Det betyder, at alle opkald til en
msxml-dll dirigeres til msxml3.dll. Vær specielt opmærksom på
problemer med bl.a. XML og XSL.
Problemer med overensstemmelse af standarder
--------------------------------------------
Internet Explorer 6 indeholder betydelige forbedringer af
overensstemmelse med standarder. I nogle tilfælde kan det medføre,
at HTML-indhold ser anderledes ud end i tidligere versioner af
Internet Explorer. Mange af ændringerne, som medfører de største
kompatibilitetsproblemer implementeres kun under specifikke
-deklarationer i HTML-koden. Hvis du opdager problemer
med gengivelse, kan du prøve at fjerne alle -deklarationer
i koden, og kontrollere siden for danske udviklere på
http://www.microsoft.com/danmark/msdn/ for at få yderligere
oplysninger om disse ændringer.
=========================
MICROSOFT OUTLOOK EXPRESS
=========================
Outlook Express er et program, der er baseret på Internetstandarder
til læsning af e-mails og nyheder.
Hvis du vil læse e-mails med Outlook Express, skal du bruge et
postsystem, som bruger SMTP og POP3- eller IMAP-protokoller. Hvis du
ikke ved, om det postsystem, du bruger, understøtter Outlook Express,
skal du kontakte administratoren og din Internetudbyder og spørge, om
de understøtter POP3- eller IMAP-postklienter.
Du kan bruge Outlook Express til at læse nyhedsgrupper eller
diskussionsgrupper, f.eks. Usenet, ved hjælp af NNTP-baserede
nyhedsservere. Kontakt din udbyder eller netværksadministrator for at
få navnet på den nyhedsserver, du skal bruge. Du kan også bruge Outlook
Express til at få understøttelse af forskellige Microsoft-produkter
på nyhedsserveren, msnews.microsoft.com.
Outlook Express indeholder også Adressekartotek 6, som indeholder
flere egenskaber for kontaktpersoner, herunder muligheden for at
oprette kontaktpersongrupper og mapper, så du kan organisere e-mails
og private adresser. Adressekartoteket giver adgang til
Internetadresselister, som bruger LDAP (Lightweight Directory Access
Protocol). Internetadresselister gør det nemt at finde e-mail-adresser
og gadenavne. Flere populære Internetadresselister er konfigureret på
forhånd, så de er nemme at få adgang til.
================================================
NYE FUNKTIONER I DENNE UDGAVE AF OUTLOOK EXPRESS
================================================
- Beskyttelse mod virus
Beskyttelse mod virus er blevet aktuelt pga. nye virustrusler mod
e-mails. Beskyttelsen forhindrer automatiske afsendelser og lader
brugerne angive, om de ønsker at åbne vedhæftede filer.
==================================================
KENDTE PROBLEMER I DENNE UDGAVE AF OUTLOOK EXPRESS
==================================================
Outlook Express 6 kan kun installeres og køres sammen med Internet
Explorer 6. Hvis Internet Explorer 6 fjernes, fjernes Outlook
Express 6 også.
Identitetsstyring anviser en nem måde at gruppere brugerindstillinger
og ændre brugere på tværs af programmer, men giver ingen sikkerhed
for meddelelser, programindstillinger og digitale certifikater. Hvis
du har brug for mere sikkerhed, skal du bruge Windows-logonprofiler
til at administrere brugerindstillinger.
Brug af identiteter i Outlook Express er ikke tilgængelig i
Windows XP 64-bit Edition. Det anbefales at bruge Windows-logonprofiler
til at administrere brugerindstillinger.
Når du fjerner Outlook Express 6, bevares de meddelelser, du har
modtaget i Outlook Express, i Outlook Express-meddelelsesfilerne.
Hvis du tidligere kørte Outlook Express 5.0, 5.5 eller Internet Mail
og News, og du har opgraderet til Outlook Express 6, vil meddelelserne,
du har modtaget, bevares, efter at du har fjernet Outlook Express.
Hvis du installerer Outlook 2000, efter at du har installeret Outlook
Express, fungerer genvejen til Microsoft Outlook-program til læsning
af nyheder muligvis ikke. Hvis du vil løse problemet, skal du klikke
på Programmer i menuen Start, højreklikke på Microsoft Outlook-program
til læsning af nyheder på listen over programmer og derefter klikke
på Egenskaber.
Skriv i destinationsboksen (præcist som herunder):
"C:\Programmer\Outlook Express\msimn.exe" /outnews
Du kan ikke bruge Outlook Express til at åbne din e-mail-konto hos
følgende tjenester: MS Mail, cc:Mail, CompuServe, America Online (AOL)
eller en version af Microsoft Exchange Server, der er ældre end 5.0.
Du kan ikke se integrerede objekter eller billeder, du modtager fra
afsendere, som bruger Microsoft Outlook, Microsoft Exchange eller
Windows Messaging. Vedhæftede filer fungerer dog fint.
Hvis du bruger Internet News til at læse nyhedsgrupper, vil alle
meddelelser i mappen Sendt post blive flyttet til den nye mappe Sendt
post, når du opgraderer til Outlook Express 6.
Visningsfilteret Vis svar på meddelelser viser kun samtaler, hvor du
står som forfatter til den oprindelige meddelelse. Svar på dine svar
vises ikke.
Hvis indstillingen til kryptering af alle udgående meddelelser er
markeret, vil alle regler, hvori handlingen Send indgår, ikke blive
udført.
==============================
FEJLFINDING I OUTLOOK EXPRESS
==============================
Hvis du ikke kan sende eller modtage e-mails, skal du kontrollere
følgende:
1. TCP/IP-protokollen er installeret på computeren.
2. Alle kabler er korrekt tilsluttet til computeren, modemet eller
LAN (local area network).
3. Du har en PPP- eller SLIP-konto hos Internetudbyderen.
4. Internetudbyderen eller LAN-serveren understøtter POP3 eller
IMAP og SMTP.
5. Modemets kommunikationsparametre (baud-hastighed og protokoltype)
er korrekt indstillet.
Hvis du modtager en meddelelse uden de korrekte tegnsætskoder, kan
meddelelsen læses, hvis du vælger den korrekte kode i menuen Vis.
Hvis du ikke kan læse eller afsende nyheder, skal du kontrollere,
at du kun bruger et kontonavn og en adgangskode til nyhedsserveren
hvis det er nødvendigt. Du vil ikke kunne oprette forbindelse til
nyhedsserveren, hvis du bruger et kontonavn og en adgangskode, og
dette ikke er påkrævet.
Hvis du støder på et problem, kan du prøve at løse det vha. afsnittet
Fejlfinding i Hjælp:
1. Klik på Indhold og indeks i menuen Hjælp.
2. Klik på det relevante fejlfindingsemne under fanen Indhold.
3. Klik på emnet, der beskriver, hvad du skal gøre, hvis du har problemer
med at bruge Outlook Express.
Du kan se ofte stillede spørgsmål og populære emner om Outlook Express i
Hjælp på webstedet til Microsoft på adressen:
http://support.microsoft.com/support/ie/outlookexpress/win32/
Du skal udføre følgende trin, hvis du vil have adgang til Microsofts
peer-to-peer-produktsupport-nyhedsgrupper:
1. Klik på Konti i menuen Funktioner.
2. Klik på Tilføj, og klik derefter på Nyheder under fanen Nyheder.
3. Følg vejledningen på skærmen.
4. Når du bliver bedt om et servernavn, skal du skrive msnews.microsoft.com.
Hvis Internetudbyderen ikke kan finde dette navn, kan du skrive 131.107.3.27
i stedet.
Det er ikke nødvendigt at logge på denne nyhedsserver.
===================================
TIP OG GODE RÅD TIL OUTLOOK EXPRESS
===================================
Hvis du vil sende en meddelelse til en modtager i adressekartoteket,
skal du dobbeltklikke på kontaktpersonens navn i feltet Kontaktpersoner.
Hvis du vil redigere en kilde til en HTML-meddelelse, som du er i
gang med at skrive, skal du klikke på Kilderedigering i menuen Vis.
Der vises tre faner nederst i vinduet. Klik på fanen Kilde for at
se og ændre HTML.
Hvis du vil ændre lyden til Ny postbesked skal du dobbeltklikke på
lydikonet i Kontrolpanel og vælge Ny postbesked på listen over
hændelser. Klik på listen over lyd for at se, hvilke muligheder du har.
Hvis du vil finde e-mail-adressen på en person, mens du sender e-mails,
skal du klikke på Kontroller navne i menuen Funktioner eller på
værktøjslinjen Ny meddelelse. Navnet understreges, når den tilhørende
adresse er fundet.
Hvis du vil sende en e-mail i almindelig tekst uden HTML-formatering,
skal du klikke på Almindelig tekst i menuen Formater. Hvis du vil
angive almindelig tekst som standard for nye meddelelser, svar og
videresendte meddelelser, skal du klikke på Indstillinger i menuen
Funktioner. Klik på Almindelig tekst under fanen Afsendelse under
Format for afsendelse af e-mail. Som standard sendes nyhedsmeddelelser
som almindelig tekst, men denne indstilling kan også ændres under
Format for afsendelse af nyheder.
Hvis du vil tilpasse værktøjslinjen, skal du højreklikke på den og
derefter klikke på menukommandoerne for at udføre de ønskede handlinger.
Du kan tilpasse størrelsen på indholdsruden eller meddelelseslisten
ved at trække i delelinjen mellem dem.
Du kan ændre delingen af indholdsruden eller helt slå den fra ved
at klikke på menuen Vis, klikke på Layout og derefter ændre
indstillingerne i dialogboksen.
Hvis du vil se e-mail-adressen på afsenderen af en meddelelse, skal
du dobbeltklikke på meddelelsen for at åbne den og derefter
dobbeltklikke på forfatterens navn i Fra-feltet. Du kan desuden
tilføje denne person til dit adressekartotek ved at højreklikke
på navnet og derefter klikke på Føj til adressekartoteket.
Klik på plustegnet (+) ved siden af meddelelsen for at få vist
svar på en bestemt meddelelse i en nyhedsgruppe. Svarene vises
som indrykket tekst under meddelelsen.
I e-mails kan du gemme en kopi af dine meddelelser på serveren.
Klik på Konti i menuen Funktioner, hvis du vil aktivere denne
funktion. Klik på den postkonto, du vil ændre, og klik derefter
på Egenskaber. Marker afkrydsningsfeltet Gem en kopi af
meddelelserne på serveren under fanen Avanceret.
Du kan søge efter nyhedsgrupper, som indeholder bestemte ord i
navnet. Hvis du vil gøre dette, skal du benytte følgende
fremgangsmåde:
1. Klik på Nyhedsgrupper i menuen Funktioner.
2. Skriv ordene, adskilt af mellemrum, i boksen Vis nyhedsgrupper,
som indeholder.
Du kan også søge i beskrivelser af nyhedsgrupper. Hvis du ikke kan se
beskrivelserne, skal du klikke på Konti i menuen Funktioner. Klik på
den nyhedskonto, du vil ændre, og klik derefter på Egenskaber. Marker
afkrydsningsfeltet Brug nyhedsgruppebeskrivelser under fanen Avanceret.
Klik på Nyhedsgrupper i menuen Funktioner. Klik på Nulstil liste i
vinduet Nyhedsgrupper.
Hvis kolonnerne skal have en anden rækkefølge, skal du trække og slippe
kolonneoverskrifterne. Kolonnernes størrelse kan tilpasses ved at
trække i kolonneoverskriftens højre kant.
Hvis du vil afbryde forbindelsen, skal du klikke på Arbejd offline i
menuen Filer. Klik på Ja, når du bliver spurgt, om du vil afbryde
forbindelsen.
Hvis du vil indstille Outlook Express til at oprette forbindelse og
søge efter e-mails med jævne mellemrum, skal du klikke på Indstillinger
i menuen Funktioner og derefter klikke på fanen Generelt. Kontroller,
at indstillingen Send og modtag meddelelser hvert x minut er aktiveret,
og klik derefter på enten Skal der kun oprettes forbindelse, når jeg
arbejder online eller Skal der oprettes forbindelse, selv om jeg arbejder
offline.
Hvis nogle af dine e-mail- eller nyhedskonti kræver, at du bruger en
bestemt Internetforbindelse, skal du vælge indstillingen Opret altid
forbindelse til denne konto med og derefter vælge den relevante konto.
Du finder denne indstilling under fanen Forbindelse i Egenskaber for
hver konto. Indstillingen bruges primært af brugere, som anvender flere
forbindelser, f.eks. en LAN-forbindelse og en opkaldsforbindelse eller
to opkaldsforbindelser.
Klik på Indstillinger i menuen Funktioner, hvis du vil søge efter nye
meddelelser, når du starter. Klik på Send og modtag meddelelser hvert
x minut under fanen Generelt. Klik på Medtag denne konto i Send og
modtag alle under fanen Generelt i Egenskaber for hver konto, du vil
kontrollere. Hvis du vælger indstillingen med oplysninger om at blive
spurgt, om du vil oprette forbindelsen ved start påbegyndes kun
oprettelsen af en forbindelse. Der søges ikke efter e-mails.
Opkaldsforbindelsesindstillingen Ved starten skal jeg spørges om, jeg
vil oprette forbindelse vil altid bede dig om at oprette forbindelse
vha. et modem ved starten, selvom der findes en LAN-forbindelse. Du kan
fravælge denne indstilling, hvis du primært bruger en LAN-forbindelse.
Klik på Annuller, mens der stadig er forbindelse til kontoen, hvis du
vil deaktivere indstillingen Opret forbindelse automatisk for en af
dine opkaldskonti. Boksen Opkaldsforbindelse vises, og du kan fravælge
indstillingen Opret forbindelse automatisk.
Hvis du kører Outlook Express på Windows NT, og du vil tilføje
understøttelse af et andet sprog, skal du dobbeltklikke på
Tastatur-ikonet i Kontrolpanel og derefter klikke på Tilføj. Følg
vejledningen på skærmen. De relevante NLS-filer (National Language
Support) installeres. Det er ikke nødvendigt at bruge det tilhørende
tastaturlayout.