****************************************************** Encrypt-it! version 4.0 20. marts 2001 ****************************************************** Læs venligst denne fil, den indeholder vigtig information om programmet. Læs også Hjælpefilen, som er medtaget i programmet. Encrypt-it! er et højsikkert filkrypterings-/dekrypteringsværktøj til alle dine EPOC filer. Brug det til at beskytte følsomme forretnings- eller personlige filer, vedhæftede e-mailfiler, kontaktlister eller alt muligt andet. Det er sofistikeret og alligevel nemt at bruge. Med alle algoritmerne programmeret i C++, er Encrypt-it! det hurtigste og mest højsikre krypteringsværktøj, der endnu er set på en Psion computer! Programmet er påtænkt til at køre på Psion Serie 5, 5mx, 7, Revo, netBook, Ericsson MC218 og andre EPOC palmtop computere. HVAD NYT ER DER? **************** v4.0: * Programmets kontaktflade er blevet fuldstændig omdesignet. Hoveddialogen er nu inddelt i faner (multi-tabbed) - (den bruger nMPD.OPX), med alle mulighederne og funktionerne logisk arrangeret. * Et selvstændigt udraderingsværktøj er blevet implementeret: brug det til at "udradere" den frie plads på enten det interne drev (drev C) eller et CF kort. På denne måde kan selv følsomme data fra slettede, ukrypterede filer ikke genoprettes. * Hvis du under dekryptering eller lyn-opdatering skriver et kodeord forkert, får du nu én chance mere til at indtaste det rigtigt. * Programmet kan tjekke om en fil med det samme navn (og potentielt nyere indhold) allerede findes, når der dekrypteres. Du kan vælge mellem tre muligheder: overskriv altid disse eksisterende filer, overskriv aldrig, eller spørg dig først. * Lyn-opdateringsrutinen bruger en anden og lille smule hurtigere måde at indlæse filer på. Ligeledes genkendes alle nuværende og fremtidige filer af denne rutine (såfremt de har et unikt ikon i systemskærmen). Tekstfiler indlæses nu med Symbian Text Editor. * Nye muligheder er blevet indført, som f.eks. at indstille en start gruppemappe, eller at deaktivere maskering af kodeordet. Det sidste er alle tiders hvis du ønsker at kopiere/indsætte lange kodeord direkte ind i kodeordsindtastningsfeltet. * Understøttelse til at køre fra drev E er blevet tilføjet. * Andre mindre fejlrettelser og optimeringer. v3.0: * Revo-understøttelse, "Data"-filkomprimering, automatisk lukning af startede filer (time-out), TomeRaider-understøttelse. Den komplette historik kan findes i Hjælpefilen. INSTALLATION ************ 1) Encrypt-it! fås som en "SIS" installationspakke. Denne fil indeholder alle sprogversioner, men kun dit valg bliver installeret ved brug af "Add/Remove" kontrolpanelet. Hvis du har en ældre EPOC maskine, der stadig ikke har dette ikon i kontrolpanelet, kan du downloade det fra: http://www.psion.com/downloads/epoc32/add_remove_control_panel/ 2) Kopier SIS-filen til en hvilken som helst mappe på din EPOC maskine, marker den og tryk Enter. Programmet bliver automatisk installeret. 3) Du er nu klar til at køre Encrypt-it! Dets ikon burde nu fremkomme på Extras bjælken, så bare klik på det. Læs venligst Hjælpefilen inden du begynder at bruge programmet. 4) Konverter dine gamle krypterede filer (versionerne 1.5 og før) til den nye version (versionerne 2.0 og derover). Kør som det første filen "decrypt.opo" i \System\Apps\Encrypt\ mappen for at dekryptere alle disse filer, krypter dem derefter igen enten enkeltvis eller gruppevis med den nye programversion. Hvis du er sikker på at alle dine filer kun er krypteret med den nye version, kan du med fordel slette filen "decrypt.opo" for at spare diskplads. Pocket IQ KUNDESUPPORT ********************** Hvis du har behov for yderligere hjælp eller information til et hvilket som helst Pocket IQ produkt, kan du kontakte vores support på alle de følgende adresser: Internet: Pocket IQ's hjemmeside på worldwide web findes på http://www.pocketIQ.com Alle Pocket IQ's seneste produkter er tilgængelige herfra, såvel som almen information relateret til EPOC palmtop computere. Du kan også sende anmodninger eller spørgsmål direkte til forfatteren pr. email: peter@pocketIQ.com VIGTIG BEMÆRKNING: Hvis du mister kodeordet, så kan den krypterede fil ikke dekrypteres. Sørg derfor for at opbevare dine kodeord på et sikkert sted. REGISTRERING ************ Encrypt-it! er et SHAREWARE program. Shareware betyder, at du har en prøveperiode på 20 dage, hvori du kan teste programmet og se om du kan lide det og ønsker at bruge det. Hvis du ønsker at beholde det, skal du registrere det hos os. Registrering er meget enkelt. Besøg enten vores hjemmeside eller læs Hjælpefilen for at få instruktioner om hvordan du registrerer. Kort efter registreringen vil du modtage et kodeord pr. E-mail, som er skabt udfra det navn du har opgivet. Alt hvad du skal gøre, er at indtaste nøjagtig dette navn og kodeord i registreringsdialogen. Registreringen fjerner herefter registreringspåmindelsesdialogerne. Endvidere får registrerede brugere GRATIS teknisk support, en E-mail når en ny version er tilgængelig til at downloade. Selvfølgelig skal du ikke registrere igen for nogen fremtidige versioner, de vil være GRATIS. ANERKENDELSER: ************** * Programmet bruger nMPD.OPX, copyright (c) Alex Wilbur, Henry Hirst & Neuon 2000. * Jeg vil gerne takke følgende mennesker for deres hjælp med at lave og teste dette program samt for deres værdifulde bemærkninger: Simon Jacobs, Rick Peters, Mark Ulrich, Jean-Luc Damnet, Henry Hirst, Phil Spencer, Erhard Berwanger, Christian Bruss og mange flere. * Min største tak til alle de mennesker, der allerede har registreret dette program. * Jeg vil også gerne takke Michael Degn for oversættelsen til dansk. * Og sidst, men ikke mindst, tak til dig fordi du prøver Encrypt-it! :-) Encrypt-it! og alle tilhørende filer Copyright (C) 1997-2001 Pocket IQ og Peter Csutora. Alle rettigheder forbeholdt. Slut på Læsmig.